Fotograf til skøjtestævne – 32.000 billeder
Blev tilknyttet som fotograf til påskens store konkurrence i Hvidovre, hvor Hvidovre Skøjteklub afholdt konkurrencen Skate Copenhagen 2015.
Der deltog over 100 unge mennesker, fra ca. 8 til 19 år. Mange deltog i to discipliner, over de tre dage.
Tilsammen blev der taget over 32.000 billeder, som fyldte over 527 gigabyte. Det var for at sige det mildt, en stor udfordring at håndtere som ene mand
Efterfølgende blev samtlige billeder kørt gennem processen med at grovsortere, så alle uskarpe, teknisk dårlige, fald fra atleten, billeder primært af “bagsiden” og uheldige ansigtsudtryk blev sorteret fra. Derefter kom så selve editeringen af de udvalgte ca. 5.200 billeder.
Skal lige tilføjes, at lyset – set fra en fotografs øjne – er langt fra perfekt i en ishockey/skøjtehal. Dels var det meget skarpe halogen projektører monteret i loftet, dels kom der solskin ind imellem fra nogen højt placerede vinduer. Projektører var monteret, så der rent faktisk var mørke områder på isen. Da kameraet gerne skulle fryse de enkelte dele af skøjteløberens forskellige øvelser, var det nødvendigt at have lukketider omkring 1/1000 sekund. Det gav omvendt så en del muligheder for støj, da ISO måtte op over 8.000 til 12.400, for at slippe nok lys ind.